Debat: Hanelefanten lusker væk
Den store hanelefant lusker væk for at lægge sig til at dø.
Skrevet af John Wennerwald, Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet
Lars Løkke Rasmussens exit fra toppen af dansk politik blev en trist affære. Hans bagland fik nok af både ”privat Lars” og ”statsminister Lars”.
Lars Løkke Rasmussen har haft en fantastisk politisk karriere. Han var en fænomenal debattør som kæmpede for sine synspunkter og ofte vandt duellen. Han overtog stafetten fra Anders Fogh Rasmussen dengang da Venstre og blå blok var en samlet enhed.
Der har også været bump på vejen for den dygtige toppolitiker, som han formåede at overleve; bilagssager, GGGI rejser, tøjsagen, lån af kvotekongens sommerhus osv. Sager som desværre var selvforskyldte og som krævede meget af baglandets tålmodighed.
Ingen lokalpolitiker i byråd eller regionerne ville have overlevet forsiderne på Ekstra bladet eller en brøkdel af Løkkes problemer. Der var man røget ud, inden man havde sagt undskyld.
Nu er det tid til at se fremad og samle blå blok igen.
Det bliver interessant og følge, hvem der skal overtage stafetten efter Løkke som blå bloks førerhund; bliver det Jacob Ellemann-Jensen, Sophie Løhde, Søren Gade, Stephanie Lose eller Søren Pape Poulsen.
Kommentarer