Ringsted by

Debat: Børnenes fremtid

John Wennerwald

Statsministerens nytårstale varsler begyndelsen på børnenes fremtid.

Skrevet af John Wennerwald, Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet

Årets nytårstale viste, at vi nu har en statsminister, som kan samle Danmark. En statsminister, der taler og agerer, som vi alle kan være bekendt og være stolt af. Samtidig har hun en klar plan for, hvor vores velfærd skal forbedres.

Børnene skal have bedre vilkår.

Statsministeren satte med talen en tyk streg under, at hun ønsker at være børnenes statsminister. Hun mener grundlæggende, at børnene skal prioriteres og at mønstre skal brydes. For som Statsministeren sagde i sin tale, så klarer de fleste børn sig godt i Danmark. Men ikke alle børn. Der er forskel på hvordan børnene klarer sig i skolen, i arbejdslivet og hvor gamle de hver især kan forvente at blive.

Forskellen på børnenes liv og fremtid ligger i familiebaggrunde og de vilkår, som forældrene lever med.

Fællesskabet kan bidrage til at udligne forskellen og hjælpe børnene godt på vej ud i livet.

Statsministeren tydeliggjorde i talen, at hun har et ønske og en politisk retning, som vil forbedre vilkårene for de mindste i vores samfund.

Det var en markant anderledes tale fra en ny statsminister med en mission.

 

Kommentarer