Ringsted by

Danskerne kører forkert trods god stedsans

Trods god stedsans og flittig brug af GPS kører hver femte bilist forkert ofte eller ind i mellem.
Det viser en ny meningsmåling foretaget af YouGov for INGO. Særligt kvinderne må køre lidt ekstra kilometer for at finde frem.

De danske blister mener de har en god stedsans. Men de kører alligevel forkert. Sådan lyder konklusionen af en ny analyse af danskernes stedsans foretaget af YouGov for benzinselskabet INGO. Benzinselskabet har sat sig for at undersøge danskernes stedsans i forbindelse med en ny roadmovie fra selskabet i form af en stribe reklamefilm om en mand, der er komplet blottet for stedsans.

Næsten to tredjedele af danske bilister mener, at deres stedssans er god eller meget god. Kun 13 procent svarer dårlig eller meget dårlig. Samtidig er vi blevet flittige brugere af GPS’en. 30 procent bruger altid eller ofte GPS, når de skal finde vej. Men på trods af god stedsans og GPS har 8 ud af 10 danskerne alligevel kørt forkert på et tidspunkt, og hver fjerde bilist kan ofte eller indimellem ikke finde vej.

Kvinderne har dårligst stedsans
Ifølge flere forskningsresultater har kvinder generelt en dårligere stedsans end mænd. Og analysen her viser da også, at kvinderne har da også en noget lavere vurdering af deres egen stedsans end mændene. Hvor 55 procent af mændene mener, at deres stedsans er bedre end gennemsnittets, er det tal kun 25 procent for kvinderne.

Og noget tyder på, at den vurdering er rigtig. Dobbelt så mange kvinder som mænd kører ifølge dem selv forkert. Mens hver tredje kvinde ofte eller ind i mellem kører forkert, er tallet for mænd kun 16 procent. Jo yngre man er, jo oftere kører man forkert.

Om undersøgelsen:
Undersøgelsen af danskernes stedsans er lavet af analyseinstituttet YouGov blandt 1000 danskere med egen bil i alderen 18-65 år for lavprisselskabet INGO i forbindelse med premieren på en ny roadmovie fra selskabet i form af en stribe reklamefilm om en mand, der er komplet blottet for stedsans.

Tal fra undersøgelsen

• 13 procent mener de har en dårlig eller meget dårlig stedsans

• 62 procent mener, at de har en god eller meget god stedsans

• 24 procent mener, at de har en nogenlunde stedsans

• Kun 3 procent af danskerne stoler på deres stedsans, når de skal finde vej til et nyt sted

• Kun 2 procent tager vejkort med i bilen, når de skal finde vej til et nyt sted

• 22 procent mener deres stedsans er blevet dårligere eller meget dårligere efter de er begyndt at anvende GPS

• 18 procent mener deres stedsans er blevet bedre eller meget bedre efter de er begyndt at bruge GPS

• 63 mener at GPS har gjort stedsansen dårligere hos den unge generation

• 16 procent svarer at de aldrig har kørt forkert

 

Kommentarer