”Dansetyve” på spil i Ringstedet
Kl. 10.03 onsdag anmeldte en 56-årig kvinde, at hun tirsdag omkring kl. 13.00 var i Ringstedet, hvor hun mødte to kvinder, A og B, der spurgte om vej til Ringsted Station.
Mens anmelderen forklarede vejen, tog kvinde B fat i hendes arm og ”dansede” rundt om anmelderen. Anmelderen bemærkede intet på tidspunktet, udover at hun undrede sig over kvindens ”tilnærmelser”. Først da den 56-årige sad i sin bil, opdagede hun, at hun manglede to armbånd i guld og en ring i hvidguld. Anmelderen beskrev tricktyvene som:
A: Kvinde, Østeuropæisk af udseende, 30-35 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Mellemlangt, Yderligere kendetegn: Talte med accent, Talte: Engelsk, Iført: Grå jakke, Medbragte: En Aldipose
B: Kvinde, Østeuropæisk af udseende, 30-35 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Mellemlangt, Yderligere kendetegn: Hestehale, Talte: Engelsk, Iført: Sort dunjakke, Medbragte: Taske
Kommentarer