Danish Crown-medarbejdere har genoptaget arbejdet
Arbejdsretten pålagde torsdag eftermiddag 52 strejkende Danish Crown-medarbejdere at genoptage arbejdet.
Tirsdag morgen nedlagde 52 medarbejdere i Danish Crown i Ringsted arbejdet, fordi der for syv måneder siden blev indført en ny midlertidig akkord i den pågældende slagteriafdeling, der ændrede arbejdsmetoden ved produktionsbåndet, hvor medarbejderne til daglig udbener grise-forender.
Fredag er de strejkende medarbejdere vendt tilbage til arbejdet. Det oplyser pressechef i Danish Crown, Jens Hansen, til FødevareWatch.
– Konflikten blev behandlet i arbejdsretten torsdag eftermiddag, og her til morgen blev medarbejderne informeret om arbejdsrettens kendelse, som pålagde dem at gå i arbejde. På baggrund af det valgte de at gå i arbejde uden afstemning, siger han.
Kommentarer