Ringsted by

Cykeltyv anholdt

Tirsdag kl. 10.15 fik politiet en anmeldelse om, at en mand måske var i færd med at stjæle to cykler på Skansen i Ringsted, idet han anvendte en vinkelsliber til at skære noget over.

Ved siden af holdt en personbil henstillet med åben dør. Politiet kørte til området og kunne med baggrund i observationer fra en årvågen, 58-årig kvinde fra Haslev på Skansen standse en personbil, der var på vej væk, og hvor føreren kunne mistænkes for at ville stjæle cyklerne.

En 42-årig mand fra Rumænien blev anholdt og sigtet for forsøg på tyveri af to cykler, hvis cykelkæde var blevet skåret over, men ikke fjernet fra det sted, hvor de var henstillet. Den anholdte rumæner blev afhørt med assistance fra en tolk, hvorefter sagen blev afgjort straks. Han blev løsladt efter betaling af en bøde, som sagen blev afgjort med.

Kommentarer