COVID-19-tilsyn i det forgangne døgn
I løbet af mandagen gennemførte patruljer fra Midt- og Vestsjællands Politi tilsyn ved forskellige lokaliteter, butikker og restaurationer mv., som alle er omfattet af de gældende retningslinjer og restriktioner for at begrænse coronasmitten.
Fokus var lagt på Ringsted kommune, hvor politiet rutinemæssigt gennemførte tilsyn ved butikkerne i Ringsted Outlet Center, hvor politiet kontrollerede, om personalet og kunder anvendte mundbind eller anden beskyttelse af luftvejene, ligesom skiltning, antal kunder i forhold til butiksstørrelser og opstilling af sprit mv. blev kontrolleret.
I Ringsted gennemførte politiet således 37 tilsyn af butikker inden for detailhandlen.
Andre steder i politikredsen kontrollerede politiet spisesteder, supermarkeder, tankstationer, fastfood-restauranter, kiosker samt en frisørsalon og et hotel.
Samlet gennemførte politiet i alt 68 tilsyn i løbet af mandagen.
Ingen af tilsynene gav anledning til hverken sigtelser eller påtaler fra politiets side.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi
Kommentarer