Ringsted by

Containerbrande i Nørregade

Tirsdag aften kl. 22.35 måtte brandvæsnet en tur til Nørregade 132 -144, da der var 2 påsatte brande i affaldscontainere. 8-10 containere udbrændte helt, og der skete store skader på de skure, de stod i.

Flere beboere havde set røgen vælte ud af skurene, hvorefter de tilkaldte brandvæsnet, som måtte køre til 2 forskellige adresser samtidig. Ingen kom til skade under branden, men der skete store skader på skurene og containerne.

Politiet ville gerne høre fra beboere, der måtte have set noget mistænkeligt. Det er ikke første gang. der er brande på adressen. Senest var 1. januar i år, hvor 7 containere udbrændte.

Kommentarer