Ringsted by

Christine Feldthaus tegner humoristisk portræt af danskerne

Christine Feldthaus, der er kendt fra flere TV-rprogrammer, kan den 25. januar opleves ved et humoristisk foredrag i Ringsted, hvor hun tegner et lidt ironisk portræt af danskerne, deres holdninger, livsstil, adfærd og forbrug.

Foredraget tager udgangspunkt i, hvordan vi i den danske middelklasse bruger vores tid og penge. Feldthaus kommer i foredraget vidt omkring.

Der er garanti for, at du kan genkende dig selv eller din nabo, når hun flyver hen over moderne livsførelse med stenalderkost, glutenallergi og mindfulnesskurser.

Foredraget med Christine Feldthaus er en del af Biblioteket i Pavillonen, hvor Ringsted Biblioteks kulturelle arrangementer foldes ud i den gamle Anlægspavillon.

En del af konceptet er, at deltagerne mødes i biblioteket til en velkomstdrink indtil foredraget starter kl. 20.00.

Kommentarer