Ringsted by

Chippendales klar til ultimativ tøseaften i Ringsted

Så er der lagt i ovnen til den ultimative tøseaften i Ringsted! De forførende mænd fra verdenskendte Chippendales besøger Ringsted Kongrescenter torsdag den 28. september 2017, kl. 20:00 med et show i verdensklasse.

I mere end 30 år har de spændstige og dansende Chippendales sunget og strippet sig ind i kvindehjerter verden over. Gruppen har forført pigerne i udsolgte sale over hele kloden, og det bliver næppe anderledes, når de veltrænede fyre kommer til Ringsted i 2017.

Chippendales er kendt for at levere et storslået Broadway-agtigt show med masser af maskulinitet, drengerøvscharme og glimt i øjet. På den nye turné giver drengene den lidt ekstra, så der mere end nogensinde før er mulighed for at få sig en uforglemmelig oplevelse.

Kommentarer