Canon spejlreflekskamera stjålet ved villaindbrud
Ukendte gerningsmænd har stjålet et Canon spejreflekskamera med tilhørende linser fra et indbrud i en villa på Klosteråsen i Ringsted. Indbruddet er sket mellem torsdag den 1. juni kl. 10 og lørdag den 3. juni kl. 13.
Tyven er kommet ind ved at knuse en rude i et vindue til kontoret. En nabo havde gennem et vindue kunne se, at der var et skab, der var gennemrodet og tømt. Det endelige udbytte er ikke opgjort, idet villaens ejer endnu ikke selv har været på bopælen, men er på vej hjem.
Kommentarer