Ringsted by

Candy-brand skyldes elteknisk fejl

Slikbutikken Candy 2 i Sct. Hansgade i Ringsted er nu blevet gennemgået af eksperterne fra Dansk Brandteknisk Institut efter branden natten til tirsdag den 27. september, skriver DAGBLADET.

– Branden opstod i en kompressor til en fryser på grund af en elteknisk fejl. Det udviklede en varme, der fik en rude til at sprænge, oplyser Martin Bjerregaard, pressetalsmand i Midt- og Vestsjællands Politi.

Hvad der så nøjagtigt fik kompressoren i fryseren til at kortslutte er endnu uklart. El-installationerne i bygningen er af ældre dato. Det er dog tilsyneladende ikke deres skyld, at slikbutikken brændte.

– For at blive mere elkloge, har brandteknikerne taget noget med hjem til nærmere undersøgelser, siger Martin Bjerregaard.

Det er en dims, der har med strømforsyningen til fryseren at gøre, som brandeksperterne har taget med sig for at kigge nærmere på mest for en ordens skyld.

Kommentarer