Kultur

Byvandring i Ringsted med værtshushistorier

Café City på Nørregade kan dateres tilbage til 1800, hvor Søren Hansen får borgerskab som værtshusholder på adressen. Foto: Museum Vestsjælland.

For omkring 100 år siden var der 36 hoteller, restauranter, gæstgiverier, beværtninger og andre udskænkningssteder med alkoholbevilling i Ringsted.

Kom med på en byvandring den 17. august kl. 18.30-20.30, hvor vi går forbi nogle af dem og får historier om, hvem der ejede eller bestyrede de festlige steder og om livet derinde som gæst.

Ruten går fra Ringsted Station via Næstvedvej og ind i Sct. Hansgade. Herfra videre over Torvet, en smut i Sct. Bendtsgade for at slutte et stykke ude i Nørregade.

Mødested: Foran Ringsted Station på Jernbanegade 1. Køb billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk

Bemærk: Turen starter og slutter ikke samme sted.

Kommentarer