Butikstyveri
Kl. 15.09 anmeldte personalet fra en urmager- og guldsmedeforretning, at en mandlig kunde havde stjålet et værdifuldt armbånd.
Kunden havde henvendt sig for at kigge nærmere på nogle ure i en aflåst glasmontre, hvor der også var armbånd. Efter kundens ønske fremtog personalet diverse ure fra glasmontren, hvorfra den mandlige kunde i et ubemærket øjeblik så sit snit til at stjæle armbåndet fra en hylde i montren. Kunden købte ikke nogen af de fremviste ure og forlod butikken, hvorefter personalet opdagede, at det dyre armbånd manglede. Den mistænkte kunde blev beskrevet som: mand, udenlandsk, 180-190 cm høj, iført jakke og mørke bukser. Han talte dårligt engelsk under besøget i butikken. Politiet ledte forgæves efter den mistænkte i området og har nu optaget en anmeldelse om tyveriet i et forsøg på at få manden identificeret bl.a. ud fra overvågningsfotos i butikken.
Kommentarer