Brillebærere opfordres til at sende historiske fotos
For 45 år siden dannede 18 optikere den forening, der senere skulle blive til Profil Optik. Jubilæet markeres med en eftersøgning af kundernes originale briller fra 70’erne. og også i Ringsted opfordres brillebærere til at sende fotos ind.
– Ud over at vi markerer med en særlig jubilæumskampagne her i butikken, er man fra hovedkontoret i gang med at finde danskernes originale 70’er briller. Vi ved, at kunderne ofte er glade for deres briller og beholder dem i mange år – så nu håber vi, at der findes danskere med et brillestel og en historie fra 70’erne, som de har lyst til at dele med os”, siger John Maglemose fra Profil Optik Ringsted.
Kampagnen profiloptik 45 år opfordrer via Facebook og Instagram danskerne til at sende et foto ind med 70’er-brillen. De tre skønneste briller og deres ejere vinder for 4.500 kr. nye briller anno 2017.
– Moden har ændret sig meget gennem årene, men alligevel er der en del 70’er træk, der går igen i 2017 både til mænd og kvinder. Det gælder både almindelige brillestel og på solbrillefronten”, siger John Maglemose.
– Det er stadig den lokale butik med den lokale optiker, der driver forretningen med afsæt i det lokale marked og med den lokale forbruger for øje. Vores styrke er nærheden til kunderne – både i gadebilledet, men også på sociale medier, hvor vi er den eneste optikerkæde med lokale Facebooksider”, siger Profil Optiks Adm. direktør, Tina Høyer Gaardsholt i erkendelse af, at der er sket meget på den front – alene de sidste år. Derfor er det også naturligt, at vi tager de sociale medier i brug for at efterlyse brillerne og deres
ejere.
Der kåres tre vindere over hele landet, men i Ringsted håber John Maglemose naturligvis, at det er en lokal kunde, der bliver én af de tre vindere.
Senest kæden oplevede, hvad en lokal Facebookside kan gøre for kommunikationen med kunderne var, da Profil Optik Slagelse måtte lukke efter vandskader fra brand i ejendommen. Her foregik al kommunikation med kunderne via den lokale Facebookside, hvilket gjorde det let for både butikspersonale og kunder at være i kontakt omkring udlevering af briller og kontaktlinser.
Jubilæet fejres i seks dage – 28. august til og med 2. september – hvor priserne i butikken markerer de 45 år.
– Alle stel i butikken er til salg for 450 kr. stykket, fortæller John Maglemose fra Profil Optik Ringsted.
Kommentarer