Ringsted by

Brand i kompressor i slikbutik – otte evakueret

Kl. 0234 rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebrand i slikbutikken Candy 2 i Sct. Hansgade i Ringsted, hvor der var røgudvikling. Da der over butikken var beboelse, valgte politiet af sikkerhedsmæssige årsager at evakuere otte beboere fra deres lejligheder.

Brandvæsnet fik dog hurtigt slukket branden i en kompressor i en fryseboks. På grund af varmen var en forretningsrude knust, og resten af lokalet var sodsværtet.

Efter ca. en time kunne beboerne gå tilbage til deres lejligheder, da faren var drevet over. Politiet skal undersøge brandstedet nærmere for at få fastlagt årsagen til brandens opståen nærmere.

Kommentarer