Ringsted by

Brand i industribygning i Ringsted

Der er udbrudt brand i en industribygning i Ringsted. Politiet beder alle om at holde sig væk.

Flere brandfolk kæmper lige nu med at få kontrol med en brand i Ringsteds industriområde.

Det oplyser Midt- og Vestsjælland Politi til TV ØST.

Branden er opstået i lakeringsvirksomheden P. Schmidt, hvor flammerne har fået fat i bygningens tagkonstruktion.

– Både politi og brandvæsen er på stedet, siger Henrik Olesen, vagtchef ved Midt- og Vestsjælland Politi til TV-stationen

Meldingen om branden kom klokken 11.15, og der befinder sig ifølge politiet ingen personer i bygningen.

Selvom der er tale om en lakeringsvirksomhed, så udvikler der sig ikke giftig røg.

Politiet beder alligevel alle om at holde sig fra stedet, mens brandvæsnet forsøger at slukke branden

Kommentarer