Brand i vejbump
Fredag kl. 00.50 fik politi og brandvæsen en anmeldelse om, at der brand i et såkaldt ”skildpaddebump” på Søndre Parkvej i Ringsted.
Politiet kom frem til stedet og så, at der lå noget væske omkring bumpet, og at det brændte i den højre side af vejbumpet i kørselsretningen. Længere nede af Søndre Parkvej brændte endnu et vejbump, men her var det bumpet i venstre side af vejbanen, der var ild i. Branden kunne let slukkes blot ved at betjentene trampede på de små flammer.
Brandvæsnet ankom kort efter og sørgede for at strø kattegrus på vejbanen til at opsuge den ukendte væske omkring bumpene. Politiet optog rapport for at belyse de mistænkelig omstændigheder omkring branden ved vejbumpene.
Politiet vil gerne høre fra vidner, der har set nogle personer eller køretøjer omkring vejbumpene op til de brændte, eller fra borgere, der i øvrigt har oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.
Kommentarer