Brætspil på Ringsted Bibliotek
Ringsted Bibliotek sætter fokus på glæden ved at spille sammen. Temaet er denne gang brætspil om samarbejde. Det foregår på Ringsted Bibliotek lørdag den 10. marts kl. 11-14.
Biblioteket stiller brikkerne op til nogle hyggelige timer med et udvalg af brætspil fra bibliotekets samling.
– Som noget særligt vil vi denne dag have fokus på de såkaldte ”cooperative spil”. Det vil sige brætspil, hvor spillerne skal samarbejde og vinde sammen, fortæller Morten Halskov Jensen, bibliotekar på Ringsted Bibliotek.
Du får mulighed for at prøve de nye spil, som biblioteket har købt til samlingen, og du kan deltage i en konkurrence.
Det kræver ingen forudsætninger at være med. Du kan komme alene, eller tage venner, kæreste eller familie med. Det er gratis og kræver ingen tilmelding – du møder bare op og er med
Kommentarer