Borgermøde om ny demensstrategi og ny ældre- og værdighedspolitik
Ringsted Kommune inviterer til borgermøde om ny demensstrategi og ny ældre- og værdighedspolitik onsdag d. 29. august kl. 17.00 – 19.15 i Café Ingeborg.
Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en demensstrategi for Ringsted Kommune. Demensstrategien har til formål at gøre samfundet mere demensvenligt.
Derudover skal Ringsted Kommunes ældre- og værdighedspolitik revideres. Ældre- og værdighedspolitikken forholder sig bl.a. til temaer som livskvalitet for ældre, mad og ernæring samt rollen som pårørende.
Ældre- og værdighedspolitikken og demensstrategien danner begge ramme for arbejdet med ældre i Ringsted Kommune. Derfor vil kommunen gerne have så mange input, erfaringer og ideer som muligt fra borgerne til arbejdet med de to dokumenter.
Borger- og interessentmødet finder sted onsdag den 29. august 2018, kl. 17.00 – 19.15 i på Café Ingeborg.
Program:
Kl. 17.00 – 18.00: Drøftelse af ny demensstrategi
Kl. 18.15 – 19.15: Drøftelse af ny ældre- og værdighedspolitik
Alle er velkomne – det kræver ingen tilmelding. Der serveres kaffe, the, vand og sandwich fra kl. 16.45 – 19.00.
Ved spørgsmål kan Social- og Sundhedscentret kontaktes på tlf.: 57 62 80 10.
Kommentarer