Booktalk på Ringsted Bibliotek
Ringsted Bibliotek indbyder den onsdag den 19. april kl. 18.30-20.30 til en god snak om bøger. Booktalk kaldes arrangementet, der afholdes på Ringsted Bibliotek i Centralrummet,
På mødet vil bibliotekets personale give små, korte personlige introduktioner til forskellige gode bøger. Formålet er at sætte fokus på litteraturen ved at inspirere til gode læseoplevelser.
”Finske forfattere og stærke kvinder er nogle af temaerne for de bøger vi har på programmet”, fortæller bibliotekar Helle von Essen. Hun vil sammen med de øvrige medarbejdere være klar med inspiration og forslag til gode titler fra biblioteks samling.
Blandt deltagerne bliver der trukket lod blandt deltagerne om 3 signerede eksemplarer af Lise Nørgaard og Cecilie Frøkjærs bog ”Fruen kommer i dag”, og biblioteket byder desuden på en lettere forfriskning, samt kaffe, the og småkager.
Der er gratis entré, men tilmelding er påkrævet online via ringstedbib.dk.
Kommentarer