Ringsted by

Bølge af indbrud i håndværkerbiler i Ringsted Kommune

En række lokale håndværksmestre i Ringsted Kommune har i det seneste år været ramt af indbrud i deres varebiler. Typisk bliver der stjålet værktøj – ofte for store beløb – og tyverierne giver efterfølgende de ramte håndværkere store ulemper i form af forhandlinger med forsikringsselskaber samt tabt arbejdsfortjeneste.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi er der siden 1. januar i år anmeldt ca. 40 indbrud i varebiler i Ringsted Kommune, og hertil kommer et skyggetal, idet politiet formoder, at ikke alle indbrud bliver anmeldt. Alene siden første juli har politiet modtaget 12 anmeldelser om indbrud i varebiler.

Den seneste anmeldelse modtog politiet tirsdag i denne uge. Her var der tale om indbrud i en varevogn parkeret på en P-plads på Skovgården i Ringsted. Bilens rude er blevet knust mellem mandag kl. 18 og tirsdag kl. 6, og specialværktøj til et endnu ikke opgjort beløb er forsvundet.

Kommentarer