Blotter på spil i butik
Torsdag kl. 11.35 fik politiet en anmeldelse fra personalet i en genbrugsbutik på Nørregade, idet en fremmed mand var kommet ind i butikken, hvor han havde blottet sig over to kvindelige kunder.
Manden blev nu tilbageholdt, efter at han havde trukket sine shorts ned og åbenlyst var begyndt at onanere for de to kvinder på 42 og 48 år i butikken. Politiet kørte til butikken og anholdt en 30-årig mand fra Ringsted, som blev sigtet for blufærdighedskrænkelse.
Han blev dog løsladt efter afhøring til sagen og kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.
Kommentarer