Ringsted by

Bliv klogere på, hvordan dit barn lærer

Hvordan kan du gøre lektielæsningen til en sjov og god oplevelse for både dit barn og dig? Det ved læringsekspert Svend Erik Schmidt, og det fortæller han meget mere om, når han mandag den 13. november besøger Ringsted Kongrescenter. Få gratis billetter til arrangementet i Arbejdernes Landsbank og bliv klogere på dit barns læring.

Går det ofte galt, når du skal hjælpe dit barn med lektierne? Så er det måske, fordi du ikke er bevidst om, hvordan dit barn lærer bedst. Ifølge læringsekspert Svend Erik Schmidt lærer børn nemlig meget forskelligt, og det skal der tages højde for, når man vil hjælpe sit barn med skolearbejdet.

Hvordan man gør, kan du høre om, når Arbejdernes Landsbank i samarbejde med Ringsted Kommune inviterer til ”Lær med Lyst”.

Til foredraget vil Svend Erik fortælle om, hvordan børn lærer forskelligt, og hvad man som forældre kan
gøre for at skabe de rette læringsrammer for sit barn. Måske har du et barn, der bedst kan koncentrere sig, hvis det tegner, samtidig med, at det lytter. Eller måske skal han eller hun helst bevæge sig eller røre ved ting for at lære optimalt.

”Svend Erik Schmidts forskning viser, hvor vigtigt det er, at børn bliver mødt dér, hvor de er – og at man
skaber de rette rammer for det enkelte barns læring. I Arbejdernes Landsbank vil vi gerne bidrage til at
sætte fokus på emnet og give vores kunder og andre interesserede mulighed for at forstå deres børn bedre. Det håber vi, foredraget kan være med til,” siger filialdirektør i Arbejdernes Landsbank, Helle Høgsbjerg Bang.

Tænker dit barn i helheder eller detaljer?

Ifølge Svend Erik Schmidt kan børn være enten helheds- eller detaljeorienterede. Børn, der tænker i
helheder, lærer fx bedst, hvis de kan se et klart formål med det, de skal lære, hvorimod børn, der tænker i detaljer, lærer bedst, når der er en klar struktur. Desuden er der forskel på, om børn lærer bedst ved at se, høre, føle, røre eller gøre, og endeligt spiller en række forhold i hverdagen ind på, om barnet har de
optimale forudsætninger for at lære. Til foredraget får du en række værktøjer til at afkode dit barns
læringsstil.

Svend Erik Schmidt har gennem en årrække forsket i læringsstile og er en af idémændene bag
programserierne ”SKOLEN – verdensklasse på 100 dage” og ”Plan B” på TV 2. Han har desuden udarbejdet hæftet ”Lær med lyst” for Arbejdernes Landsbank. Det findes i en online version på bankens hjemmeside.

Sådan kommer du med

Foredraget finder sted mandag den 13. november kl. 19.00 – 21.00 i Ringsted Kongrescenter, Nørretorv 55 i Ringsted. Det er gratis at deltage, og alle er meget velkomne. Du kan reservere op til 4 stk. billetter på https://al-bank.nemtilmeld.dk/426/. Da der er begrænset antal billetter, gælder princippet først til mølle.

Billetterne skal afhentes personligt i Arbejdernes Landsbank på Nørregade 25 torsdag den 9. november fra kl. 10.00 – 17.30 eller lørdag den 11. november fra kl. 10.00 – 12.00.

Kommentarer