I alt 12 pattedyr er truede og i fare for at forsvinde fra den danske natur. Julie Dahl Møller arbejder for at udbrede kendskabet til en af dem, der har det aller sværest.

Julie Dahl Møller er biolog og brænder for birkemusen, der sammen med hasselmusen er Danmarks mest truede pattedyr. Siden Julie Dahl Møller skrev sit speciale om musen i 2007, har hun arbejdet aktivt for at kortlægge og forbedre dens levevilkår i Danmark.

– Vi ved alt muligt om truede dyr rundt omkring i verden såsom løver og næsehorn, men der var ikke nogen, der vidste eller gjorde særlig meget for den truede birkemus, som piler rundt herhjemme. Det, synes jeg, var underligt, fortæller Julie Dahl Møller, når hun bliver spurgt om, hvorfor hun har valgt at kaste sin tid og kærlighed over birkemusen.

For at lære den lille gnavers udfordringer at kende undersøgte Projekt Birkemus fra 2007 til 2009 musens færden. Det viste sig, at åløb og ådale er rigtig gode spredningskorridorer og levesteder for birkemusen, mens intensivt udnyttede arelaer såsom golfbaner og marker i omdrift omvendt giver birkemusen dårlige levevilkår.

– Birkemusen yngler og overvintrer i reder i jorden, så når jorden bliver forstyrret for eksempel ved pløjning eller anlægsarbejde, så bliver birkemusens reder ødelagt. Det er rigtig ærgerligt, hvis eksisterende levesteder pludselig pløjes op, fordi birkemus så bliver presset til at flytte sig eller dør, siger Julie Dahl Møller.

I dag er over 2.000 arter af dyr og planter truede i Danmark. I alt 13 forskellige arter af pattedyr er truede, fordi de mangler levesteder, hvor de kan bo, yngle og finde føde.

Den helt rigtige fælde

For at få viden om birkemusen måtte Julie Dahl Møller og resten af projektgruppen i Projekt Birkemus være kreative. Før projektet havde det nærmest været umuligt at overvåge arten, fordi man ikke kendte til en måde at fange den på.

– Birkemusen er mere sky og mistænksom over for fremmede ting end eksempelvis en almindelig grå husmus eller halsbåndsmus. Derfor bliver de heller ikke tiltrukket af lokkemad på samme måde, og derfor dur almindelige musefælder ikke. Vi fandt ud af, at faldfælder virkede bedre, fortæller Julie Dahl Møller.

Faldfælderne blev sat ud 16 forskellige steder i Limfjordsområdet samt i det sydøstlige Jylland. Her var der tidligere observeret birkemus. Fælderne var udstyret med halm, så dyrene faldt blødt og kunne holde varmen og en smule mad, såsom æble, havre og melorme.

Når birkemusene først var fanget, fik de små radiosendere på.

– Radiosendere bliver sat på med sårlim, som er skånsomt for birkemusens hud. Senderne falder af helt af sig selv efter fem dages tid, fortæller Julie Dahl Møller.

Sådan passer vi på birkemusens levesteder

Bestanden af birkemus er meget sårbar i Danmark, fordi de har særlige krav til levestederne, har vanskeligt ved at sprede sig, og derfor lever på isolerede “øer” i landskabet.

Forsvinder birkemusen fra en lokalitet, vil den i de fleste tilfælde ikke kunne vænne tilbage til stedet.

– Først og fremmest skal vi tage vare på dem der, hvor de er. Derudover skal vi ikke grave, bygge eller pløje steder, hvor birkemusen har reder. Det kan for eksempel være langs åer eller i åbne, ældre skove med rig vegetation, siger Julie Dahl Møller og tilføjer, at diger også er værdifulde ynglesteder for birkemusen (og andre arter), og derfor bør bevares.

Vildtkameraer skal spotte birkemus i 2019

Med Projekt Birkemus blev der fundet mange nye levesteder til birkemusen. Men viden om artens forekomst i Danmark i dag er stadig mangelfuld. I 2019 er der derfor udsigt til et nyt projekt, hvor formålet er at finde frem til birkemusens levesteder i flere og nye områder end tidligere.

Levestederne skal findes ved hjælp af vildtkameraer. De bliver bl.a. sat op i den centrale del af det sydlige Jylland, hvor der er mulighed for, at birkemusen kan være, men hvor man endnu ikke har ledt.

– Birkemusen er kun fundet i Jylland, og derfor er det også primært det sted, der giver mening at lede, siger Julie Dahl Møller.

Selvom faldfælderne i Projekt Birkemus var en stor succes, har vildtkameraerne nogle flere fordele. Der skal for eksempel ikke frivillige til at kontrollere fælderne.

Halvdelen af midlerne til projektet er bevilliget af Miljøstyrelsen og kommer fra puljen Jagttegnsmidler, som blandet andet går til projekter, der har til formål at skaffe faglig viden om rødlistede pattedyr. Den anden halvdel af financieringen skal efter planen falde på plads i løbet af foråret.

Fakta om birkemusen:

Dansk navn: Birkemus
Latinsk Navn: Sicista betulina, der betyder den, der piber ved birken. Birkemusen blev nemlig oprindeligt fundet ved en russisk flodslette med birketræsbevoksning.
Kendetegn: Birkemusen har en gulbrun pels lige bort set fra en markant sort rygstribe, der går fra øjnene og ned til haleroden.
Længde: 5-8 cm plus en hale på op til 11 cm
Vægt: 5-15 gram
Levesteder: Kan findes i mange forskellige habitater for eksempel åbne, ældre skove med rig vegetation, heder, moser, ådal og engområder. Åbne, ældre skove med rig vegetation. Gerne vådområder som moser, ådale og engområder.
Status: Birkemusen er kategoriseret som sårbar ifølge den seneste rødlistevurdering fra 2008.
Birkemusens år: Birkemusen er aktiv fra maj til oktober og går i dvale i vinterhalvåret. Den parrer sig i maj og juni og efter 25 dages drægtighed, føder den op til seks unger.
Udbredelse: Registreret i Vestjylland omkring Limfjorden og den sydlige del af Jylland. Inden Projekt Birkemus var den viden, man havde om artens udbredelse, baseret på tilfældige observationer og fund af knoglerester i uglegylp.
Føde: Birkemusen spiser insekter, larver, regnorme, frø og bær og edderkopper.
Livslængde: Birkemusen kan blive cirka 3 til 4 år.

Hjælp Julie Dahl Møller:

Hvis du ser en birkemus, må du meget gerne skrive til Julie Dahl Møller. Hendes mailadresse er julie@birkemusen.dk. Du skal dog være opmærksom på, at arten brandmusen kan ligne birkemusen meget, fordi brandmusen også har en sort stribe ned langs ryggen. Brandmusen lever især på Lolland og Falster, men der er også gjort nye fund i området omkring Billund og Grindsted. Du kan kende birkemusen på, at den har en meget lang hale, der ofte er en halv gang længere end dens krop.