Biltyv uden førerret
Kl. 1345 standsede politiet en personbil på Kaserne Allé i Ringsted med henblik på rutinemæssig kontrol af fører og køretøj.
Bag rattet sad en 19-årig mand fra Ringsted, der havde en 25-årig kvindelig bekendt med i bilen. Den 19-årige havde ikke nogen førerret og blev derfor sigtet for den overtrædelse af færdselsloven.
Da politiet spurgte nærmere om ejerforhold og tilladelse til kørsel i bilen uden førerret, måtte den 19-årige erkende, at han havde stjålet bilnøgler fra bilens ejer under ophold hos et familiemedlem i Ringsted.
Den 19-årige blev derfor sigtet for uberettiget brug af personbil uden ejerens tilladelse. Kvinden blev også afhørt til dette for at politiet senere kan tage stilling til, om hun som passager også kunne mistænkes for uberettiget brug af bilen. Begge vil senere høre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres.
Kommentarer