Bil kørte ind i lysmast
Kl. 16.50 tirsdag eftermiddag kørte en personbil af ukendte årsager af vejen og videre ind i et levende hegn i Ørslev Gade i Ørslev . Bilen ramte på sin vej en lysmast og en fibernetstander.
Politiet kom frem til stedet, men var føreren ikke længere på stedet. Politiet fandt via ejeren af køretøjet frem til, at det formentlig var en 39-årig mand fra Haslev, der havde ført bilen. Politiet skal nu tale med manden, for at få en forklaring på årsagen til uheldet. El-installationerne på stedet var beskadiget, så SEAS sendte en montør til stedet for sikre disse.
Kommentarer