Benløse

Bestyrelsesformand – og næstformand for Byskovskolen træder tilbage

Bestyrelsen for Byskovskolen i Benløse står uden formand og næstformand. Både formand Lars Vestergaard og næstformand Kim Larsen har forladt bestyrelsen helt, skriver DAGBLADET Ringsted.

Fyringen kommer som en direkte udløber af, at fyringen af skoleleder Finn Pilgaard tidligere på året udløste en fratrædelsesordning på omkring 900.000 kr, som skolen nu selv er blevet pålagt at betale. Skolens økonomi er i forvejen belastet af, at gammel gæld er under afvikling over en periode på fire år.

Skolebestyrelsen har for kort tid siden kontaktet alle byrådets medlemmer for at høre om deres holdning til  rimeligheden i, at Byskovskolens økonomi belastes yderligere af den aktuelle fratrædelsesordning.

Svaret fra både skoledirektør Henrik Harder og borgmester Henrik Hvidesten var, at krav om, at skolen skal stå for betalingen, ikke står til diskussion.

Kommentarer