112

Beruset mand på stationen i Ringsted

Torsdag eftermiddag kl. 16.09 fik politiet en henvendelse fra BaneDanmark, hvis personale var bekymret for en mand, der gik rundt i spirituspåvirket tilstand på togstationen.

Til sidst havde manden lagt sig på en perron, men meget tæt på perronkanten, så Bane Danmark var bekymret for mandens sikkerhed.

Politiet fik på stationen kontakt til en 35-årig mand fra Midtjylland, som både var lidt ked af det, men også påvirket af spiritus. Han blev dog skønnet i stand til at klare sig selv, så politiet fik ham sat på et tog mod Slagelse, hvor han kendte nogen, der tidligere havde hjulpet ham i en tilsvarende livssituation.

 

Kommentarer