Bedre sikkerhed hos Danske Bank i Ringsted.
Danske bank i Ringsted har fået et nyt og mere sikkert kassesystem. Det er sket i forbindelse med at kasseområdet er flyttet sammen med rådgiverafsnitet. Dette er for at skabe mere tryghed i banken.
Denne ændring har givet plads i bankens foyer til en pengeautomat, som vil blive sat op her i april. I den nye automat vil det blive muligt for kunderne selv at sætte penge ind.
I fremtiden skal bankens kunder ind gennem den gamle hovedindgang, både hvis de skal tale med deres rådgiver eller skal til bankens kasseområde.
Opgraderingen kommer efter en trist hændelse i februar. Her var banken udsat for røveri. Derfor har banken nu valgt at skabe større tryghed ved at lægge de to områder sammen.
Hvis kunderne vil undgå trapperne til det nye kasseområde vil det stadig være muligt for kunderne at bruge indgangen fra parkeringspladsen.
Kommentarer