Ringsted by

Banedanmark inviterer erhvervslivet til morgenbrunch

Banedanmark byder torsdag den 4. maj det lokale erhvervsliv på en morgenbrunch på adressen: Mellem Broerne 12-14 i Ringsted. Arrangementet holdes i samarbejde med Ringsted Erhvervsforum.

Banedanmark er en statsvirksomhed med over 2200 medarbejdere under Transport- Bygnings- og Boligministeriet. Virksomheden har ansvaret for at vedligeholde, forny og udbygge jernbanenettet i Danmark.

Banedanmark styrer og overvåger trafikken. Samtidig sørger man i samarbejde med togselskaberne for at holde passagererne informeret om togtrafikken.

I forbindelse med regeringens plan ”Bedre Balance” er det besluttet at flytte ca. 270 af Banedanmarks arbejdspladser til Ringsted. Mere end 100 arbejdspladser er i den forbindelse allerede flyttet til Ringsted.

På mødet i Ringsted vil sektionschef Carsten Johan Møller fortælle mere om Banedanmark som virksomhed og om de videre planer for etablering i Ringsted.

Tilmelding på www.ringsted.nemtilmeld.dk

Kommentarer