Banedanmark afviste forslag om brugbare signaler til Ringstedbanen
Banedanmark har i flere omgange sagt nej til en opfordring til at sikre sig mod, at den nye jernbane mellem København og Ringsted til ni mia. kr. kommer til at ligge halvtom hen, fordi der mangler tog til at køre på den ved åbningen om godt et år. Det skriver Ingeniøren.
Opfordringerne er kommet fra landets dominerende leverandør af signalsystemer til jernbanen, Bombardier, som har henvendt sig direkte til Banedanmark med tilbud om at projektere et sikringsanlæg på strækningen, som togene kan benytte uden ombygning.
Ringstedbanen bliver bygget med den nye signalteknologi ERTMS. Det har imidlertid vist sig meget mere komplekst end antaget at indbygge de nødvendige signalcomputere i IC3-togene, så de kan køre på strækningen.
Officielt har Banedanmark endnu ikke opgivet at få nogle få togsæt klar til at køre i pendulfart til Odense ved Ringstedbanens åbning i december 2018. Chancerne er dog meget ringe, har Banedanmarks projektdirektør for signalprogrammet Jan Schneider-Tilli erkendt.
I stedet er Banedanmark gået i gang med at planlægge et såkaldt blokanlæg med eksisterende teknologi. Men planlægningen er kommet så sent i gang, at kun én blok på hele strækningen kan være klar til åbningen – og det betyder i praksis, at der kun kan køre ét tog i timen i hver retning.
Dermed bliver Ringstedbanen ved åbningen langt fra den aflastning af flaskehalsen på det danske jernbanenet – den tosporede strækning mellem Valby og Høje-Taastrup – som den blev bygget til at være.
Den risiko havde Bombardiers direktør Peter Sonne i tankerne, da han første gang ringede til Jan Schneider-Tilli for cirka to år siden. Dengang var Jan Schneider-Tilli chef for byggeriet af netop Ringstedbanen.
– Jeg vidste, at det var et højrisikoprojekt,« siger Peter Sonne til Ingeniøren.
Bombardier bød selv på ERTMS-kontrakterne, men fik ikke tildelt nogen af dem.
I praksis foreslog Bombardier sammen med en anden signalleverandør, Siemens i første omgang et signalanlæg med eksisterende teknologi, som alle tog på de danske skinner kan benytte. Prisen ville ifølge Peter Sonne være »under 200 millioner kroner«. Han påpeger, at til den pris ville samtlige de planlagte lyn- regional- og godstog kunne køre på strækningen, mens systemet ville blive billigere, hvis der kun skulle køre nogle af de planlagte tog.
Banedanmark var i første omgang interesseret i forslaget men vendte efter nøjere overvejelser tilbage med den besked, at et ekstra signalsystem skulle være en del af signalprojektet og ikke betales af Ringstedbanens budget. Og signalprojektet var ikke interesseret i alternative teknologier på Ringstedbanen.
Da Jan Schneider-Tilli for halvandet år siden flyttede fra Ringstedbanen til signalprogrammet, ringede Peter Sonne, der selv er tidligere signalchef i Banedanmark, derfor til ham igen.
Hans budskab var nu ikke blot, at det ville være en god idé at sikre jernbanen med et nyt signalsystem men også, at Banedanmark kunne nøjes med at forpligte sig til projekteringen. Den ville koste omkring ti millioner kroner.
– Svaret var, at Alstom ville blive færdige til tiden, beretter Peter Sonne med henvisning til det tysk-franske selskab, som har kontrakten på at bygge signalcomputere ind i togene.
Sådan gik det som nævnt ikke. Konsekvensen er, at det i dag er for sent – også for Bombardier – at bygge et signalanlæg med kendt teknologi på Ringstedbanen, så der kan køre flere tog på den.
– Jeg er sælger af sikringsanlæg, og jeg ville gerne have solgt et anlæg, som vi har gjort det andre steder i landet, men det er kundens ret at lade være med at købe. Det er ærgerligt, at vi ikke fik lov til at gennemføre det projekt, så der kunne køre flere tog på den nye bane. Vi har dansk teknologi, som kan gøre det, siger Peter Sonne.
Hvis projekteringen var begyndt, kunne Bombardier have bygget et signalsystem på et halvt års tid. Nu vil det tage halvandet år.
Det bliver imidlertid Banedanmark selv og ikke Bombardier, som designer og installerer det ekstra sikringsanlæg, der sandsynligvis kommer op på Ringstedbanen, omend komponenterne efter alt at dømme vil komme fra Bombardier.
Peter Sonne påpeger desuden, at det blokanlæg, som Banedanmark planlægger, vil umuliggøre, at togene kører fra den nye station Køge Nord til Køge, sådan som banen ellers er planlagt til. Det skyldes, at der netop ikke er tale om et fuldt sikringsanlæg, der også styrer bl.a. sporskifter. Det betyder, at regionaltog fra København og Køge til Næstved ikke bliver en realitet de første mange år efter, at banen er åbnet.
– Det er ærgerligt, at der kommer en dårligere løsning på den nye bane, selv om den måske er billigere end et sikringsanlæg, siger direktøren.
Jan Schneider-Tilli har til Ingeniøren forklaret, at et rigtigt sikringsanlæg som dem, Bombardier leverer, vil kunne køre den fulde trafik på Ringstedbanen.
Han kalder det blokanlæg, som Banedanmark nu selv projekterer til Ringstedbanen, for »en meget simpel, teknisk løsning«:
– Hvis vi skulle have haft et fuldt ATC-anlæg på København-Ringsted, så skulle vi have vidst det ca. 2,5 år, før det gik i drift. Det er heller ikke uden risici. Vidste vi overhovedet tilstrækkeligt på det tidspunkt? Det gjorde vi ikke,« sagde han i et interview for godt en uge siden.
Banedanmarks blokanlæg kan i løbet af nogle måneder udbygges, så der kan køre flere tog på den nye jernbane.
Kommentarer