ATK-hastighedsmålinger – Vestmotorvejen, Bjæverskov – Køge

På Vestmotorvejen mellem udfletning fra Køge Bugt Motorvejen og mod vest til afkørsel <33> Vemmedrup/Bjæverskov udføres i den kommende måned et vejarbejde i det vestgående spor, hvor den gamle vejbelægning fjernes før udlægning af ny asfalt.
Under vejarbejdet føres trafikanter i det lukkede, vestgående spor over i det østgående spor. Samtidig opsættes skilte, således at hastigheden på strækningen med vejarbejde sænkes til højst tilladt 80 km/t på grund af det ændrede vognbaneforløb og af hensyn til de personer, der arbejder på stedet.
Automatisk Trafik Kontrol (ATK) har allerede med en fotovogn foretaget hastighedskontroller på følgende datoer og med følgende resultat:
Onsdag d. 25. juli 2018 kl. 14:00 – 18:00: 4281 biler passerede – 149 blev blitzet
Torsdag d. 26. juli 2018 kl. 07:28 – 12:30: 5472 biler passerede – 100 blev blitzet
Lørdag d. 28. juli 2018 kl. 07:12 – 12:32: 5849 biler passerede – 161 blev blitzet
ATK vil blive fortsætte med at foretage hastighedskontrollerne ved vejarbejdet både på forskellige tidspunkter i løbet af et døgn (også om natten!) og på forskellige ugedage incl. weekenderne.
Formålet med hastighedskontrollen er at få bilisterne til at respektere den skiltede hastighed, således at risikoen for en ulykke minimeres i det ændrede vognbaneforløb ved vejarbejdet og ikke mindst for at minimere risikoen for personskade enten på bilisten selv eller vejarbejderne, hvis en ulykke alligevel skulle ske.
Kommentarer