Arbejdsulykke på Jernbanevej
Torsdag kl. 14.23 fik politiet en anmeldelse om en arbejdsulykke på Jernbanevej i Ringsted, hvor en 30-årig mand fra Brørup var kommet til skade med armen.
Manden havde været i færd med at sætte en støjvæg op ved jernbanen, og til dette bruges en vibratorarm, der vejer omkring 500 kg. Den 30-årige maskinfører skulle udskifte nogle dele på vibratorarmen, der blev holdt af en kran. Ifølge forklaringer på stedet viste kranen ingen røde lys eller andre fejl, men alligevel tabte kranen vibratorarmen ned på mandens arm, hvilket medførte smerter.
Den tilskadekomne nåede dog at kaste sig ud til siden, så han ikke blev ramt yderligere af maskindelen. Politiet optog rapport og underrettede Arbejdstilsynet.
Kommentarer