Ringsted by

Arbejdsulykke på Bragesvej

Onsdag kl. 23.37 kom et alarmopkald om en arbejdsulykke på et slagteri, hvor en 39-årig mand fra Taastrup var kommet til skade under rengøringen af en kødhakkemaskine.

En patrulje blev sendt til stedet, for at undersøge ulykken nærmere. Den 39-årige var kørt på sygehuset med ambulance, da patruljen ankom til stedet. Den tilskadekomne havde under sit arbejde med at rengøre hakkemaskine fået sine fingre i klemme, så han fik nogle alvorlige snit i fingrene på sin ene hånd. Arbejdstilsynet blev orienteret om ulykken, og de kom til stedet for at undersøge sagen.

Politiet vil herefter i samarbejde med arbejdstilsynet klarlægge, om der er sket brud på arbejdsmiljølovgivningen i forbindelse med ulykken, og om nogen skal stilles til ansvar for, at den skete.

Find flere alarm 112 nyheder her.

Kommentarer