Arbejdsulykke i Benløseparken
Torsdag morgen Kl. 07.38 kom et alarm 112-opkald om en arbejdsulykke i forbindelse med flytningen af nogle vinduer i Benløseparken i Ringsted.
Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor en 65-årig mand, der betjente en kran fik nogle vinduer ned over sig i forbindelse med, at de skulle flyttes. Vinduerne stod på en palle, men væltede ned under flytningen og ramte den 65-årige i hovedet, så han pådrog sig snitsår.
Han blev kørt til sygehuset med ambulance til behandling for sine skader, der ikke var livstruende. Arbejdstilsynet kom frem og undersøgte uheldsstedet og vil i samarbejde med politiet klarlægge, om der er sket brud på arbejdsmiljøloven.
Kommentarer