Aqua nyt hovednavn på Ringsted Festival
Et af Danmarks største kommercielle musiknavne afsløres nu som et af hovednavnene på næste års festival, der holdes den 2., 3. og 4. august. Aqua har således meldt deres ankomst.
Aqua blev dannet i 1994, og udgav albummet Aquarium i 1997, der blandt andet indeholdt hits som »Barbie Girl«,»Doctor Jones«og»Turn Back Time«.
Gruppen var herefter på turné og havde succes jorden rundt. I år 2000 kom albummet Aquarius med hits som »Cartoon Heroes«og»Around the World«.
I 2001 gik bandet hvert til sit, men blev gendannet i 2007 og lavede efterfølgende singlerne »Back to the 80’s« og »My Mamma Said«. I 2010 kom albummet Megalomania.
Aqua spiller nu igen koncerter verden over med Søren Rasted på klaver og Lene Nystrøm og Rene Dif på vokal.
Kommentarer