Ringsted by

Alvorligt færdselsuheld, Sorøvej ud for nr. 61

Søndag Kl. 14.52 skete endnu færdselsuheld i Ringsted, da en personbil var kørt frontalt ind i en modkørende.

Personbilen blev ført af en 19-årig mand fra Ringsted, der under overhaling påkørte den modkørende personbil, der blev kørt af en 62-årig mand fra Fjenneslev.

Den 62-årige befandt sig i venstresvingsbanen, da den 19-årige overhalede en forankørende, der bremsede ned, for at svinge til højre. Overhalingen skete over spærreflade og videre ind i de modkørendes svingbane. Uheldet skete frontalt, og begge førere kom alvorligt til skade ved uheldet.

Den 19-årige blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet, hvor han blev behandlet for alvorlige knoglebrud. Den 62-årige blev kørt til sygehuset med læsioner på overkroppen.

Sorøvej blev afspærret i halvanden time, mens de tilskadekomne blev behandlet og uheldsstedet undersøgt. Der blev udtaget blodprøver af de to parter, som det rutinemæssigt sker i forbindelse med alvorlige færdselsuheld.

Kommentarer