Alternativet opstiller en enkelt kandidat
Alternativet i Ringsted har offentliggjort sin opstillingsliste til det kommende kommunalvalg i Ringsted Kommune den 21. november.
Listen er overskuelig. Den indeholder nemlig kun et navn, Nicky Petersen, der er 26 år.
Nicky Petersen har tidligere arbejdet som trafik- og byplanlægger ved Miljø- og Teknikcenteret i Ringsted Kommune i tre år, og han arbejder i dag i en lignede stilling i Greve Kommune.
Det er første gang, Nicky Petersen stiller op til kommunalvalget.
Alternativets lokalforening i Ringsted har omkring 40 medlemmer.
Kommentarer