Aleris Omsorg skifter ejer til Ambea
Det er i dag indgået en aftale, som indebærer, at Aleris sælger sin omsorgsvirksomhed til Ambea. Transaktionen forudsætter godkendelse fra konkurrencemyndighederne i Sverige, Norge og Danmark.
Ejerskiftet er en helt naturlig følge af Aleris’ strategiske plan, som bygger på et øget fokus og specialisering inden for de respektive kerneområder samt et stærkt kundefokus.
”Fra at have fokuseret på hele værdikæden har Aleris Omsorg og Aleris-Hamlet Hospitaler det seneste år haft hvert deres strategiske fokus. Målet har været at flytte beslutningerne tættere på kunderne og optimere og udvikle de to forretningsområder særskilt. Effekten af denne opsplitning har været meget positiv. Det er derfor logisk at lade denne udvikling fortsætte hos Ambea, som udelukkende er specialiseret på omsorgstjenester”, siger Alexander Wennergren Helm, koncernchef Aleris.
Ambea er et svensk børsnoteret selskab grundlagt i 1996. Med ca. 500 enheder og 15.000 ansatte i Norge og Sverige er de særdeles stærke inden for omsorgsydelser. Med salget skabes Nordens førende omsorgsvirksomhed i Sverige, Norge og Danmark. Ambea er en sikker og langsigtet samfundsaktør, der med fokus på kvalitet og innovation støtter både borgere, kommuner og landets velfærdsstruktur.
Aleris Omsorg driver omsorgsvirksomheder i hele Skandinavien. Kvalitet og kundetilfredshed har været og er fortsat meget høj. Virksomheden er vokset fra en omsætning på SEK 2,9 milliarder i 2013 til SEK 4,9 milliarder i 2017. Det samlede antal ansatte udgør i dag ca. 6.000, hvoraf 755 er i Danmark. Vores omsorgsydelser er bl.a. blevet udvidet med hele socialområdet i Danmark.
”Aleris ser med stor tilfredshed på, at Ambea køber Aleris Omsorg. Ambea deler Aleris’ høje ambitioner inden for kvalitet og samfundsansvar. Med dette fælles grundsyn ser vi, at Aleris’ omsorgsvirksomheder inden for rammen af Ambea kan fortsætte med at levere høj kvalitet, tilbyde attraktive arbejdspladser og udvikle sig i den retning, hvor behovet for omsorgstjenester er størst i Danmark”, siger Miriam Toft, adm. dir. Aleris Omsorg.
Transaktionen vil blive gennemført, når godkendelse fra Konkurrencestyrelsen foreligger. Salget påvirker ikke Aleris-Hamlet Hospitaler i Danmark, som fortsat er ejet af Aleris.
”Salget af Aleris Omsorg betyder, at Aleris nu udelukkende beskæftiger sig med sundhedsvæsenet, og det giver os de bedste forudsætninger for at styrke vores fokus på at levere nye og innovative sundhedstjenester inden for de områder, hvor vi ser et stigende behov i markedet fx psykologisk rådgivning og digitale sundhedsløsninger”, siger Alexander Wennergren Helm, koncernchef Aleris.
Om Aleris Omsorg i Skandinavien
Aleris Omsorg har en omsætning på SEK 4,9 milliarder og 305 virksomheder i Norge, Sverige og Danmark. Virksomheden består af individuelt tilpassede tjenester inden for socialområdet, psykisk omsorg, brugerstyret personlig assistanse og omsorgstjenester for ældre.
Aleris blev etableret i 2005 og har siden 2010 vært ejet af Investor AB. Gennem erfaring, kompetence og investeringer, arbejder Investor for at udvikle Aleris. Investors ejerskab har gjort det muligt for Aleris Omsorg ar levere omsorgstjenester med høj kvalitet, udvikle driften til gavn for brugerne og samtidig have en bæredygtig økonomi.
– SEK 4,9 milliarder i omsætning og 305 virksomheder
– Ca. 6.000 medarbejdere, heraf 755 i Danmark
– 8.010 kunder/brugere, heraf 2.405 i Danmark
Om Ambea
Ambea er et svensk børsnoteret selskab, som blev grundlagt i 1996 og med hovedkontor i Solna. Ambea er en af Skandinaviens største omsorgsvirksomheder og beskæftiger sig med socialområdet, ældreområdet, uddannelse, udvikling og medarbejderassistance i Sverige og Norge.
Ambea har ca. 15.000 medarbejdere og 500 enheder i Sverige og Norge. De har en total årsomsætning (12 måneder) tom. 30 juni 2018 på MSEK 5.937.
Link om ejere: https://www.ambea.se/investerare/om-aktien/aktieagare/
Kommentarer