Med multifunktionel jordfordeling har vi en historisk chance for at igangsætte en landfornyelse, der udvikler landdistrikterne, klimasikrer landbruget og skaber mere natur. Finansloven bør indeholde en milliard til projektet, mener Landdistrikternes Fællesråd.

Finanslovsforhandlingerne buldrer derudad med dertilhørende politiske udspil, sejre og kompromisser. Når finansminister Nicolai Wammen (S) i den nærmeste fremtid slår dørene op og erklærer Finansloven i hus, bør den indeholde én øremærket milliard til en ny jordreform baseret på multifunktionel jordfordeling.

Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der sidder med i styregruppen bag Realdania-projektet Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource.

Kernen i projektet er syv anbefalinger til at udrulle en ambitiøs, helhedsorienteret jordreform, som samtænker landdistriktsudvikling og udviklingen af klimasikrede, rentable landbrug med skabelsen af større biodiversitet og mere natur. Samlet set er det en chance for at skabe en helt ny, bæredygtig landfornyelse, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

– I årtier har vi gennem omfattende byfornyelsesindsatser udviklet fantastiske byer som Aarhus og København i en grad, så de er sat på det internationale landkort. Det samme kan ske for landdistrikterne med store samfundsgevinster til følge. Lige nu står vi nemlig med en historisk mulighed for at skabe en bæredygtig landfornyelse gennem en metode, der nyder bred opbakning fra alle relevante aktører på området, siger Steffen Damsgaard.

Landdistriktsudvikling med samfundsgevinster

Hele 13 organisationer indgår i Collective Impact og står samlet bag forslaget, navnlig; Bæredygtigt Landbrug, Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, KL, Dansk Skovforening, Landdistrikternes Fællesråd, DGI, Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Realdania.

Det seneste år har Landdistrikternes Fællesråd siddet med ved bordet i Collective Impact repræsenteret ved fællesrådets afgående næstformand og kommende sekretariatschef Grethe Saabye samt bestyrelsesmedlem Berith Nissen.

– Det har været en stor oplevelse at sidde med ved bordet. Som samfund står vi med en enestående mulighed, fordi så bred en interessegruppe har samlet sig bag forslaget. Alle er enige om, at den multifunktionelle jordfordeling rummer enorme samfundsgevinster ikke alene ved sin brede forankring, men i redskabets perspektiver for den grønne omstilling. Det her kan skabe fuldstændig radikal samfundsforandring til gavn for den grønne omstilling og i særdeleshed også for landdistrikterne, udtaler Grethe Saabye.

Handling bag ordene

Formanden for Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource, Søren Møller, har tidligere på måneden udtalt til Dagbladet Information:

– Hvis staten sætter én milliard af, så vil jeg næsten garantere, at vi nok skal finde yderligere én milliard fra erhvervslivet og én fra fondene, så der bliver tre milliarder at gøre brug af. Staten skal levere, hvad jeg kalder katalytiske midler, der sikrer grundfinansieringen – så kommer de øvrige investorer til denne forandringsproces.

Hos Landdistrikternes Fællesråd erklærer formand Steffen Damsgaard sig helt enig i Søren Møllers udlægning og håber, at regeringen og dens forhandlingspartnere vil afsætte én milliard til en jordreform baseret på multifunktionel jordfordeling allerede på Finansloven 2020.

– Det haster med den her landfornyelse. Vi har brug for en milliard i en fart så at sige, for det her er et vigtigt værktøj i forhold til, at regeringen kan nå sit mål om en 70 pct. CO2 reduktion i 2030. Hos alle parterne er velviljen helt overvældende. Det eneste, vi venter på, er, at regeringen sætter handling bag ordene, siger Steffen Damsgaard.

Realdania tog i 2014 initiativ til tre Collective Impact grupper, hvor projektet Det åbne land som dobbelt ressource er den ene. Landdistrikternes Fællesråd har siddet med i styregruppen bag projektet Collective Impact det seneste år.