Afbrændingsforbud
I løbet af weekenden har politiet modtaget flere anmeldelser om ulovlig afbrænding af bål, grills der er anvendte ulovligt m.v.
Opmærksomheden henledes på, at det er særdeles risikabelt at brænde af i øjeblikket, og politiet slår ned hver gang, hvis vi kan bevise, hvem der har startet den ulovlige afbrænding. Det kan ikke klares med en påtale.
Det betyder bøder på 5000 kr., men det er værd at huske på, at en ulovlig afbrænding kan få store konsekvenser, hvis en brand udvikler sig, hvor der kan dukke store erstatningskrav op.
Vi opfordrer alle borgere til at hjælpe hinanden med at huske på afbrændingsforbuddet. Hvis man ser noget ulovligt, så tal med personerne, der laver den ulovlige afbrænding for at få dem til at slukke igen. Alternativt skal man ringe til politiet på 114.
Kommentarer