Ringsted by

Ældre Sagen på éndagstur til Ærø

Ældre Sagen i Ringsted arrangerer endagstur til Ærø den 23. maj 2017.

Bussen afgår tidligt om morgenen – kl. 6.30 – mod Svendborg og Ærøskøbing. Ved ankomsten til Ærø venter en lokal guide, som er klar til at fortælle om den spændende ø.

Deltagerne skal bl.a. besøge Borgnæs Vandmølle, ”De Ærøske Alper” og Hertug Hans` Søbygård fra ca 1580 samt Rise Bryggeri og Sct. Albert, et genskabt voldanlæg, hvis oprindelse menes at gå tilbage til Vikingetiden.

I Marstal, som engang var Danmarks næststørste søfartsby, gøres der holdt for at få fortalt alle de gode historier- og mon ikke også en enkelt skipperskrøne- om den gamle by, hvorfra sømænd i alle aldre i en ikke så fjern fortid stævnede ud på verdenshavene.

Tilbage i Ærøskøbing, Danmarks mindste købstad, men samtidig en af de smukkeste, bliver der budt på byvandring og tid på egen hånd, inden turen igen går mod Ringsted, som man forventer at nå kl. 20.00.

Kommentarer