Mulstrup

Åstedsforretning i Mulstrup

Ekspropriation af rettigheder til anlæg af cykelsti gennem Mulstrup finder sted den 27. september.
For at forbedre trafiksikkerheden på Nordrupvej har Ringsted Kommune den 11. december 2017 besluttet at der skal anlægges en dobbeltrettet cykelsti langs sydsiden af Nordrupvej fra Nordbakkeskolen i Nordrup til Mulstrup. Arbejdet med cykelstien pågår, men løsningen gennem landsbyen Mulstrup har været under fornyet politisk behandling. Den 11. juni 2018 besluttede Byrådet at vælge en løsning hvor Nordrupvej skal sideflyttes mod nord gennem Mulstrup for at gøre plads til at en ny dobbeltrettet cykelsti kan føres helt frem til Haslevvej på sydsiden af Nordrupvej.

Sideflytningen af Nordrupvej og etableringen af cykelstien forudsætter, at der erhverves areal fra 4 tilstødende ejendomme. Ringsted Kommune har besluttet at søge de nødvendige arealer og rettigheder m.v. erhvervet ved ekspropriation efter § 96 i Vejloven (Lov nr. 1520 af 27. dec. 2014). Ekspropriationen gennemføres efter de regler og procedurer, som fremgår af vejlovens kapitel 10.

I den anledning afholdes åstedsforretninger torsdag den 27. september 2018 på følgende ejendomme i ejerlavet Mulstrup By, Nordrupøster:

  • Matrikelnummer 5b, beliggende under adresse Haslevvej 161, 4100 Ringsted
  • Matrikelnummer 6f, beliggende under adresse Nordrupvej 3, 4100 Ringsted
  • Matrikelnummer 26, beliggende under adresse Nordrupvej 5, 4100 Ringsted
  • Matrikelnummer 7a og 22c, beliggende under adresse Nordrupvej 7, 4100 Ringsted

Forretningerne finder sted på de berørte matrikler og påbegyndes klokken 13.00 på ejendommen matrikelnummer 5b og fortsættes ejendom for ejendom i henhold til den udsendte og fremlagte tidsplan.

Forretningen er for enhver ejer og bruger af det areal som berøres af stiprojektet, samt andre som har en retslig interesse at varetage i anledning af ekspropriationen. De berørte lodsejere indvarsles ved særskilte breve.

Tidsplan, arealfortegnelse og tilhørende ekspropriationsplan ligger til gennemsyn hos Ringsted Kommune, Veje og Parker, Rønnedevej 9, 4100 Ringsted fra den 27. august 2018.

Kommentarer