Årvågen borger forhindrede tricktyveri mod ældre kvinder
En årvågen borger forhindrede formentligt et af de alt for hyppigt forekommende tricktyverier, da han lørdag formiddag ved 11.20-tiden så to ældre kvinder på fortovet på Anlægsvej i Ringsted, der blev antastet af tre personer i en bordeauxfarvet Ford Escort.
Personerne i bilen antastede de ældre kvinder og begyndte at spørge om vej til sygehuset. Den hjælpsomme borger gjorde øjeblikkeligt de to ældre opmærksomme på, at det formentlig var tricktyve, som var på spil. Bilen med de to mænd og en kvinde forsvandt derefter fra stedet i høj fart.
Kommentarer