Årvågen 92-årig kvinde i Ringsted jagede tricktyv på flugt
Det blev ved forsøget, da en fremmed mand mandag aften ved 15.45-tiden prøvede at narre en 92-årig årvågen kvinde fra Ringsted.
Den 92-årige har anmeldt, at den fremmede henvendte sig ved at ringe på døren. Manden ville gerne have vekslet en 10 kr.-mønt til 1 kroner og fulgte med den 92-årige ind i hendes lejlighed.
Da han begyndte at åbne skuffer hos hende, råbte hun op og truede med at ringe til politiet. Herefter forsvandt manden fra stedet – uden at have haft held til at stjæle noget.
Manden blev af den 92-årige beskrevet som: A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 50-60 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Yderligere kendetegn: Talte: dansk med accent, Iført: Mørk kasket, mørkt tøj.
Lokalpolitiet i Ringsted hører gerne fra personer, der har bemærket manden i området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Kommentarer