Ringsted by

Aahøj Cykler udvider med sportsudstyr

Aahøj Cykler på Køgevej i Ringsted, der tidligere blev drevet under navnet Oles Cykler, udvider nu sortimentet til at omfatte en bred vifte af sportsudstyr.

Det nye sortiment henvender sig især til sportsudøvere med interesse for løb, svømning og atletik.

Udvidelsen er resultatet af et samarbejde mellem Flemming Aahøj, der ejer Aahøj Cykler, og Jan Jørgensen, der ejer Hellested Cykler samt sportskompagniet.dk. De to butiksejere kender hinanden privat, og det er i praksis sportsudstyr fra Jan Jørgensens webshop, som nu også vil kunne købes i Flemming Aahøjs fysiske butik.

Kommentarer