Ringsted by

94-årig udsat for tricktyveri i Ringsted

Tirsdag kl. 14.05 fik politiet anmeldelse om, at en mand henvendte sig i Bryggerstræde i Ringsted, hvor han udgav sig for at komme fra politiet, og at han skulle kigge rundt i lejligheden for at se, om der havde været indbrud. Den 94-årige forurettede opdagede efterfølgende, at der var forsvundet penge fra en pung og en taske.

Den falske politimandbeskrives som: Mand, dansk af udseende, 165-170 cm høj, iført blåternet skjorte og kasket.

Politiet hører meget gerne fra vidner, hvis nogen enten har haft besøg af pgl. eller på anden måde kan kaste lys over sagen.

Det er vigtigt at understrege, at alle politifolk har et legitimationskort med billede m.v.Det har politiet pligt til at vise, hvis nogen spørger efter det.

Kommentarer