70000 kr. i bøde til tysk vognmand efter alvorligt uheld
Manglende sikkerhed på en autotransporter koster nu et tysk vognmandsfirma 70.000 kr. i bøde. Det har Retten i Roskilde besluttet.
Dommen relaterer til en hændelse på Balstrupvej ved Ringsted i juli 2014. En af det tyske firmas ansatte faldt næsten 3 meter ned, fordi en stålwire på autotransporteren var gennemtæret og derfor knækkede. Som resultat af faldet fik medarbejderen en hjerneblødning og brækkede herudover venstre skulderblad samt to ribben.
Lastbilen var læsset med biler, som den pågældende medarbejder skulle fastgøre til bilens lad. Wiren, som skulle sikre manden var rusten, og en gummimembran var gennemhullet. Det fik wiren til at knække med det alvorlige uheld til følge.
Kommentarer