Ringsted by

7 varetægtsfængslet efter bandeaktion

Syv af de anholdte efter politiets bandeaktion tirsdag er blevet varetægtsfængslet.

Syv personer er blevet varetægtsfængslet efter politiets større aktion tirsdag.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Aktionen bestod i ransagninger på adresser forskellige steder på Sjælland – herunder i Ringsted og Køge. Politiet var også tilstede på en enkelt adresse på Sydsjælland og desuden på Vestegnen og i København.

For lukkede døre

Ransagningerne var et led i en større efterforskning målrettet mod personer i bandemiljøet.

I alt blev 12 personer anholdt i forbindelse med aktionen. De syv af de anholdte blev fremstillet i grundlovsforhør onsdag og varetægtsfængslet indtil 5. april.

De varetægtsfængslede er en 26-årig mand fra Ringsted, en 23-årig mand fra Køge, en 24-årig mand fra København, to 24-årige fra Køge, en 26-årig fra København og en 19-årig med adresse i Jylland.

Grundlovsforhørerne foregik for lukkede døre, og derfor har politiet ikke yderligere oplysninger i sagen.

Kommentarer